En digital ekspedition

der vil slå huller i hvælvet

og forankre den i traditionen

 

Nauticon.dk

 

Et tværfagligt netværk har givet sig i kast med at bibringe en kulturhistorisk specialitet nemlig kirkeskibet ophængt i de danske kirke en digital transformation gennem en webbaseret billeddatabase i Handels og søfartsmuseets register over danske kirkeskibe. Hensigten er at skabe et overblik over disse, en righoldig samling af maritim historie.

 

Kirkeskibet er med sikkerhed blevet ophængt under hvælvet i de danske kirker siden reformationen. Skiftlige kilder taler om kirkeskibe i Helsingør fra 1500årene.

 

En ’Nao’ i Rotterdam dateret ved hjælp af kulstof 14 metoden er efter al sandsynlighed fra 1400-årene

og er det ældst kendte kirkeskib i verden

 

 

Homonymet*   

Kirkeskibet dækker over to forskellige betydninger både bygningen for gudstjeneste og for skibsmodellerne som hænger i mange kirke rundt omkring i Danmark.

græsk, et af de antikke sprog bag en europæiske sprogudvikling, er der lydmæssig en mulig forveksling mellem naos og naus; mellem tempel og skib. Denne misforståelse kan om ikke andet stå som en tanke;  idet selve kirkens langskib, på dansk kaldes: ja, skibet, og dermed deler navn med de små modeller som hænger i loftet i danske kirker over det ganske land.

 

 

Kirkeskibet.dk

 

 

Den første fase i den it-baserede formidling er etableringen af en netbaseret database på domænet Kirkeskibet.dk, hvor skibsmodellerne fra kirkerne vil blive tilgængelige for offentligheden gennem en open source billeddatabase. Databasen etableres på baggrund af Handels og Søfartsmuseets register, der indeholder et register på 1326 skibe af vekslende kvalitet og alder. Søgekriteriet er topografisk, men der vil blive udviklet mange nye muligheder med databasen.

 

Nauticon.dk

håber ligeledes i den næste fase af sit udviklingsarbejde at kunne præsentere og tilbyde en række digitale formidlingsmæssige opgaver omkring skibsmodellerne i samarbejde med lokale turistforeninger, museumsverdenen og indenfor forskning, skole og kirkesammenhænge. Ideen er med tiden at kunne levere  multimedie-baserede produktioner indenfor en voksende oplevelsesindustri.

 

 

 

En digital ekspedition

der vil slå huller i hvælvet

og forankre den i traditionen

 

 

Nordvestpassagen.dk

Den magnetiske nordpol i labyrintens midte foraarsager misvisninger paa op til 180°, saa kompasnaalens nordpol peger mod syd, hvis den ikke simpelt hen giver sig til at dreje rundt og rundt under indflydelse af de voldsomme magnetiske storme, der paa himlen viser sig som flammende udladninger af røde, gule og grønne fosforfarver

 

Positionens oceaniske kniplinger

Navigationens ældste visuelle optegnelser findes i de såkaldte havnefinderkort eller portolankort, som vi kender fra Middelhavsområdet, hvor bevarede kort fra middelalderen er fremstillet på pergament.

 

Søfolk har skulle finde vej på havet ved at orientere sig gennem kystsejladsens landkending eller på åbent vand ved at tage bestik af himmellegemernes fixpunkter.

I ukendt farvand har man været henvist til at foretage observationer der har kunnet appliceres på det allerede kendte billeder og korttegning af de områder man besejler.

De nautiske kundskaber og instrumenter er forfinet gennem årtusinders erfaringer for at bibringe den fornødne viden til at træffe beslutninger under rejsens omskiftlige forhold.

Kompasset som instrument lærer vi at bruge gennem kontakt med Fjernorientens Kina, Astrolabiet gennem forbindelser til Nærorientens arabiske handelsfolk.

 

Nordvestpassagen

Jens Munk der blev sendt ud af Christian den 4 for at forsøge at finde Nordvestpassagen 1619-20, har formodentlig kendt til det kort som blev fremstillet efter Hudsons optegnelser 1610. (afbilledet ovenover)

Hudsons rejse mod Nordvestpassagen skulle senere give navn til den bugt som de næste 150 år forgæves bliver afsøgt for at finde vejen til Stillehavet. På usikre og farefuld sejlads i Polarhavet blev der i 300 år gjort forsøg på at finde en farbar vej til Østen og det lykkedes i 1903 på en tre årig videnskablig ekspedition Roald Ammundsen at besejle hele Nordvestpassagen (Gjøa-ekspeditionen, 1903-07)

 

Der er i disse år en stigende interesse omkring besejlingen af Nordvestpassagen, fordi man pga. ændrede klimatiske forhold mener at selv store containerskibe vil kunne besejle passagen om bare 10-15 år. I forhold til at bruge Panamakanalen vil der kunne spares 4-5000 km sejlads på en rejse til Østen. Link til radioindslag på DR

 

De dramatiske beretninger fra søfartens historie, bliver også brugt som billede på paradigmeskiftet i den videnskablig orientering - som et skift der sker under sejladsen fra det atlantiske til det pacifiske ocean -mellem den klassiske videnskablighed og den industrielle serielle produktion til en vidensproduktion baseret på den nye digitale virkelighed. Her vil de nye teknologier fuldstændig ændre vilkårene for hvad der er muligt at behandle.

 

 

Logbøgernes dataer 

Et eksempel er indenfor meteorologien hvor man indtil for få år siden i databehandlingen har været afhængige af vejrstationernes meldinger fra dets opstart for hundrede år siden, hvor der nu pågår en række undersøgelser af skibenes logbøger for herigennem at finde langt ældre dataer til at etablere modeller og simulationer i tidligere tiders vejrsystemer.  Fra det amerikanske meterologiske forskningsinstitution har man fx behandlet logbøgerne fra Manila-galeonen fra Archivo General de Indias (General Archive of the Indies, Seville, Spain)

Der bliver vist hvordan rejsen mellem Acapulco i Mexico, og Fillipinerne i perioden fra 1590-1750 fremviser store forskelle i rejsetiden på den årlige sejlads. Logbøgerne viser at rejsens længde variere så at rejsetiden er op til 40% længere i midten af 1700tallet end den er ved begyndelsen og slutningen af århundredet, og ved at vejrdataer der bliver behandlet gennem serier af analyser af dataerne i en ’virtuel rejse’ baseret på moderne vejrmodeller kan det indikeres at sejltiden er dybt afhængig af den atmosfæriske cirkulation, vindstyrken på rejsen og ændringerne i bevægelserne og positionen af den tropiske monsun i det vestlige Stillehav.

 

 

På dansk grund arbejder danmarks meterologiske institut med lignende tanker i udnyttelsen af skibenes logbøger, mere herom senere. Se endvidere december nummeret af Illustreret videnskab 2006.